Om Lakeside
tre kompetenceområder
Sejlet i vores logo repræsenterer tre primære kompetenceområder, som vi leverer ydelser indenfor og på tværs af. De tre kompetenceområder er: Digital strategi, It-arkitektur og It-projektstøtte.
Nedenfor kan du spore dig ind på hvilket kompetence-mix, du har brug for. Og her kan du se eksempler på nogle af de ydelser, vi leverer.
Digital strategi
At udvikle og implementere strategier er svært. Det kræver klarsyn og udsyn allerede i de tidlige faser af din strategiske indsats. Med et strategisk roadmap bliver du i stand til at navigere i et hurtigt, omskifteligt miljø og høste gevinsterne af dine it-investeringer.
Vi tilbyder at facilitere din roadmapping-proces. Ved at visualisere strategien gør vi det lettere for din virksomhed, dine medarbejdere og ledere at forstå og kommunikere de strategiske udfordringer. Både dem I står overfor nu og i fremtiden.
It-arkitektur
En god it-arkitektur skaber skalerbarhed, sikkerhed, gør dig attraktiv for samarbejdspartnere og understøtter øget mobilitet hos dine medarbejdere.
Vi hjælper dig med at omsætte dine visioner og strategier til god it-arkitektur og optimale løsninger. Vores it-arkitekter har spidskompetencer indenfor sikkerhed, integration og teknisk bæredygtighed. De har erfaring med flere typer arkitekturprojekter: Enterprise arkitektur (EA), Informationsarkitektur, Applikations- og løsningsarkitektur, Informationsarkitektur, Sikkerhedhedsarkitektur, Målbilledearkitektur og Fælles digital arkitektur (FDA).
it-projektstøtte
God projektledelse kræver forretningsforståelse og solide metoder. Det skaber fremdrift og øger succesen for dit digitaliseringsprojekt.
Vi kan varetage rollen som projektleder eller yde projektstøtte – fra projektetableringen til gennemførelse. Vi hjælper med strategiudvikling, udarbejdelse af forslag samt projektering og implementering. Vores projektledere tager afsæt i anerkendte metoder som PRINCE2, MSP og Scrum. Med et indgående kendskab til metoderne forstår de at anvende og kombinere de mest relevante til netop dit projekt.
Bygherrerådgiver for dine digitaliseringsprojekter
I Lakeside arbejder vi med nærværende og anvendelig rådgivning i øjenhøjde. Vi fungerer ofte som rådgiver for systemejeren (eller bygherren), fx. i forbindelse med anskaffelse og udvikling af nye digitaliseringsinitiativer. Vi hjælper bygherren med ikke at fare vild i junglen af lovgivning, leverandører og lovprisninger om ny teknologi og rådgiver igennem alle faser af digitaliseringsprojektet.
Mange digitaliseringsprojekter er stødt på grund, fordi it og forretning gik skævt af hinanden. Med Lakeside som bygherrerådgiver på dine digitaliseringsprojekter får du en betroet rådgiver, som bl.a. sørger for, at samarbejdet med leverandører og øvrige parter kører gnidningsfrit. Vi hjælper fx med en god behovsafdækning, den skarpe kravspecifikation og en leverandør styring, der er til fordel for kunden, men også at leverandøren får et effektivt udviklingsforløb.